Skvalderkål mod gigt og vægttab med cannabis – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi > Nyheder > Nyheder fra SUND > Skvalderkål mod gigt o...

07. maj 2015

Skvalderkål mod gigt og vægttab med cannabis

Ondt i hovedet, tænder, gigt – mennesket har altid haft brug for og fremstillet lægemidler. På Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi kan man både studere fortidens brug af skvalderkål og nutidens farmakologiske brug af cannabis.

Af Mikkel Andreas Beck, SUND Kommunikation

Ondt i hovedet – hvad gør man så? Findes der ikke et lille vidundermiddel, der hjælper? Sådan tænkte også vores aner for flere hundrede år siden. De drømte også om et lille quick fix som en nutidens Treo, men spiste bare bævertestikler i stedet...

Bævertestikler - virker de mod hovedpine?

"Tja, bævere spiser pilebark. Og pilebark indeholder salicylsyre, som er det virksomme stof i eksempelvis Treo. Men hvordan de fandt ud af det…" grubler en smilende Anna Jäger.

Hun er lektor i etnofarmakologi og museumsleder på Naturmedicinsk Museum, der ligger på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi og har undersøgt adskillige planter, som er brugt gennem århundreder som folkemedicin.

Og der findes masser af eksempler på, at de planter som datidens syge og smerteplagede spiste, virker. Af 28 undersøgte planter, fandt Anna Jäger virksomme stoffer i de 27.

"Skvalderkål indeholder stoffer, der kan afhjælpe gigtsmerter, mens vejbred fremmer sårheling, violrod er godt at tygge på for småbørn med tandkneb, for den er antibakteriel og let bedøvende, og sådan kan man blive ved", opremser Anna Jäger.

På skuldrene af fortiden

Der er langt fra fortidens folkemedicin til nutidens farmakologi og lægemiddeldesign, selv om problemstillingerne ofte er de samme.

En af dem, der står på skuldrene af fortidens apotekere og urteindsamlere, er professor Harald Hansen. Han er uddannet biokemiker og har arbejdet på det, der i dag er Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi i 40 år. 

"Vi identificerer det, vi kalder drug targets. Finder receptorer i kroppen, der kan modtage midler, så man kan kurere en sygdom. Hvad sker der eksempelvis i kroppen, når man har Alzheimers? Og kan den proces hæmmes? Og hvordan gør man så det? Det undersøger vi så fra knoglecancer over appetitregulering til depression", forklarer Harald Hansen.


Harald Hansen i det moderne laboratorium med fortidens – og nutidens - medicin i hænderne.

Instituttet med godt 300 ansatte uddanner sammen med Institut for Farmaci farmaceuter og lægemiddeleksperter, og de leder efter den viden, der skal danne basis for fremtidens medicin.

"Vi lægger puslespillene og jager i den sidste ende lægemidler. Men succeskriteriet er ikke at lave det enkelte lægemiddel. Selv om der ikke kommer et lægemiddel ud af det, kommer der ny viden ud af det. Ude i industrien kigger de så på vores puslespil og forsøger at lave lægemidler ud af den viden, vi finder", siger Harald Hansen.

Med cannabis til vægttab

Et af Harald Hansens mange forskningsområder baserer ligesom fortidens lægemidler sig på en plante, nemlig cannabisplanten, som nok ellers mest er kendt som grundlaget for hampereb og som rusmiddel.

Men i Harald Hansens hænder er planten en brik i et puslespil, der måske kan danne grundlaget for et lægemiddel mod overvægt.


Medicin, der krydser nutid og fortid. Cannabis på dåse fra Naturmedicinsk Museum, som står på Harald Hansens kontor.

I cannabis er der et fedtstof, som passer til en receptor i hjernen. Populært sagt har man fundet ud af, at fedtstoffet er med til at styre appetitreguleringen.

"Det er velkendt, at man kan få overdreven trang til at spise, når man ryger hash, hvilket er en af årsagerne til, at man kan ordinere cannabis til ekstremt undervægtige aids- eller kræftpatienter", fortæller Harald Hansen.

På baggrund af sin viden om cannabis-receptoren og andre nærtbeslægtede receptorer, har Harald Hansen et projekt, hvor mus får almindeligt fedt direkte ind i maven for at se, hvordan det påvirker hjernen.

"Musen ser det ikke, den smager det ikke, og den lugter det ikke. Men gør vi dosen af fedt mindre, vil musen have mere. Med andre ord, kan den – uden at smage og se – mærke om den får det fedt, den vil have. Den reagerer på, at mæthedsfølelsen ikke er stor nok", siger Harald Hansen.

Samtidig måler han på dopamin-indholdet i musens hjerne. Dopamin er kroppens belønningsstof, der er med til at gøre os glade.

"Når musen får fedtet, så stiger dopaminen. Så er spørgsmålet om, vi kan lave noget, der gør, at musen tror, at den får fedt, uden at den får det. På den måde vil den føle sig mæt og tilfreds og samtidig tabe sig", siger Harald Hansen, der håber, at samme manøvre kan overføres til mennesker.

Glæde hos modtageren er ikke uvigtigt. Det er nemlig tidligere lykkes for et fransk lægemiddelfirma at lave et lægemiddel, der nedsætter appetitten, så stærkt overvægtige patienter tabte sig. Men dette lægemiddel blev trukket tilbage fra markedet, da undersøgelser viste, at det muligvis kunne føre til depression og selvmord – og spekulationerne går på, at det måske kunne skyldes den manglende dopamin.

Bizarre henvendelser

Lægemiddelforskningen i netop cannabis har dog også ført til nogle mere bizarre henvendelser til Harald Hansen.

"Jeg har både haft interesse fra Hashbladet og får af til mærkelige mails fra folk, der mener, at hash er et vidundermiddel, der kan nedkæmpe alt fra aids til cancer, men det kan det altså ikke", siger Harald Hansen.


Spanske fluer - fortidens svar på  Viagra. Gav  infektion omkring urinvejen og derfor en vis hævelse, og nok også en ærgerlig svien sammen med den søde kløe.

Og her er så igen en tråd til fortidens lægemiddelforskning: De desperate, der håber på et mirakel.

På Naturmedicinsk Museum står en flakon med inskriptionen "Mumia aegyptiaca", som indeholder pulveriseret mumie.

"Pulveriseret mumie var helt almindeligt at have på apoteker langt op i 1800-tallet. Det var et middel, som blev brugt, når alt andet glippede", fortæller Anna Jäger.

Meningen var angiveligt, at kraften fra den afdøde ville gå ind i kroppen på den syge og hjælpe ham til at blive rask.

Tendensen til at tro på, at der findes mirakelmidler var altså lige så udbredt i fortiden som på internettet. Så selv om der er langt fra 1600-tallets folkemedicin til universitetets hvide laboratorier, er den mentale afstand måske knap så stor.

"Vi kan godt gå rundt og tro, at folk i tidligere tider var meget primitive, men i virkeligheden minder vi utroligt meget om hinanden", konstaterer Anna Jäger.

Læs mere om Institut for Farmakologi og Lægemiddeldesign her og om Naturmedicinsk Museum her.