Forskerhold fra ILF sparker nyt liv i lægemiddelforskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi > Nyheder > Forskerhold fra ILF sp...

02. september 2016

Forskerhold fra ILF sparker nyt liv i lægemiddelforskning

Som de første i verden er det lykkedes et dansk forskerhold fra ILF at fremstille to vigtige stoffer, der har stor betydning for forskning i lægemidler. Et gennembrud, der åbner for helt nye muligheder for at udvikle og fremstille medicin, vurderer de danske forskere bag det nye studie

Ingen har hidtil formået at knække koden. Selv ikke ved en international konkurrence med en gevinst på 100.000 dollars kunne forskere verden over fremstille to unikke og gådefulde naturstoffer (YM og FR). Stofferne er vigtige, fordi de som nogle af de eneste kan hæmme et specifikt G protein i vores celler. En mekanisme, som spiller en stor rolle i udviklingen og effekten af moderne lægemidler. Nu er det endelig lykkedes et dansk forskerhold at udvikle og fremstille de to stoffer som de første i verden.

"Det er et stort gennembrud. At vi kan fremstille disse stoffer i et laboratorium åbner op for et væld af spændende muligheder inden for forskning i lægemidler.
Først og fremmest har vi fået et nyt ”værkstøjsstof”, som rummer et stort potentiale for
forskningen. Derudover kan vi også fremstille forskellige varianter af stofferne, som yderligere kan styrke vores forskning i at hæmme specifikke G proteiner. På sigt kan vi også undersøge, om stofferne har en relevans i forhold til
kræftforskning”, siger professor Kristian Strømgaard, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Center for Biopharmaceuticals.

30 trin på vejen mod det perfekte stof
På celleniveau virker alle lægemidler fra ydersiden til det inderste af cellen. Lægemiddelforskere vil imidlertid gerne forfine denne bevægelse, så lægemidlet kun rammer de dele af cellen, der er relevante for eksempel ved at blokere det såkaldte G protein. I dag kender forskerne til to naturstoffer, som kan dette. Stofferne findes i bakteriesuppe og planter, men hidtil har stofferne ikke været tilgængelige i tilstrækkeligt omfang, til at forskere har kunnet bruge dem i deres forskning.

”Som forsker er det frustrerende at kende til stoffer, som vi ved har en stor betydning, uden at have adgang til dem. Det problem har vi nu løst, men vejen derhen har været lang. Det har taget os to år at komme frem til, hvordan de to stoffer skal laves. Det er meget komplicerede stoffer, og det har været en svær proces, hvor vi skal igennem 30 trin for at fremstille stofferne”, siger Kristian Strømgaard.

Udover fremstillingen af de to stoffer er det også lykkedes forskerholdet at udvikle ti helt nye varianter, som yderligere kan give forskerne en ide om stoffernes biologiske virkning. Forskerne håber, at de på sigt kan designe stoffer, som for eksempel kan virke på G-proteiner med kræftmutationer.

Et godt eksempel på tværfagligt samarbejde
Forskningsprojektet opstod, da professor Hans Bräuner-Osborne fra ILF, opfordrede Kristian Strømgaard og hans forskergruppe, bestående af adjunkt Xiao-Feng Xiong og ph.d.-studerende Hang Zhang, til at forske i, hvordan de kunne fremstille stofferne. I løbet af to år fik gruppen hjælp fra flere SUND forskerne til at knække koden. Post doc. Christina R. Underwood og ph.d.-studerende Mie F. Wöldike fra Bräuner-Osborne lab har udført de farmakologiske undersøgelser, og Kasper Harpsøe og lektor David Gloriam har udført molekylær modellering til at undersøge den strukturelle sammenhæng. Endelig har Thomas J. Gardella og Michael Mannstadt fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School i Boston udført karakteriseringen af mutant og kræftfremkaldende G-protein.

”Udover vores opdagelse er det her et godt eksempel på, hvad vi kan udrette, når vi arbejder godt sammen på tværs af fagligheder. Hans kommer med en problemstilling, som vi finder meget interessant og kaster os over. Hans speciale er molekylærfarmakologi, mens jeg kommer fra kemi-siden. På tværs af vores fag har vi defineret og løst et problem, som kan få stor betydning for fremtidens forskning i lægemidler”, siger Kristian Strømgaard.

Studiet er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Chemistry og kan læses her.

Kontakt:
Professor Kristian Strømgaard, mail: kristian.stromgaard@sund.ku.dk, mobil: +1 (857) 971-0097