Særlige menneskelige mutationer kan ændre effekt af medicin – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi > Nyheder > Særlige menneskelige m...

15. december 2017

Særlige menneskelige mutationer kan ændre effekt af medicin

Personlig medicin

Omkring en tredjedel af alle lægemidler er målrettet den same type receptor i kroppen. Det vurderes, at denne receptortype i tre procent af befolkningen er så genetisk anderledes, at de er disponeret for enten at reagere anderledes på medicinen, ikke reagere på den eller udvikle uønskede bivirkninger, viser et nyt studie udført på Københavns Universitet og MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge.

Alle menneskers genom indeholder en unik DNA-sekvens. Nu har forskere fra Københavns Universitet og MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge forsøgt at sætte tal på, hvad disse forskelle i menneskets genom betyder for kroppens reaktion på lægemidler.

I et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Cell undersøger forskerne bestemte receptorer (GPCR’er) i cellerne. Størstedelen af al medicin på markedet i dag er primært målrettet disse proteinreceptorer. Ved hjælp af datamining af eksisterende datasæt har de kunnet fastlægge, i hvilken grad mutationer forekommer i GPCR-mål, samt i hvor høj grad disse mutationer kan påvirke lægemidlets virkningsgrad.

”Det er vores vurdering, at cirka tre procent af alle mennesker har receptorer, der indeholder mutationer, som kan ændre medicinens effekt på kroppen,” siger førsteforfatter til studiet og ph.d.-studerende Alexander Hauser fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.

”Det kan betyde, at medicinen virker mindre effektivt. Men det kan også betyde, at medicinen ingen effekt har, eller at den er årsag til uønskede bivirkninger,” tilføjer medforfatter til studiet Madan Babu fra MRC Lab of Molecular Biology i Cambridge, hvor Hauser har udført studiet.

Et typisk problem Forskerne har analyseret mutationer i GPCR’er hos mennesker ved hjælp af data fra genomsekvensering udført i forbindelse med projektet 1,000 Genomes, der havde deltagelse fra omkring 2.500 personer, samt exom-data fra projektet ExAC, hvori mere end 60.000 mennesker deltog. 

De brugte derefter strukturdata til at udlede kritiske områder af GPCR med henblik på at afdække, hvilke mutationer der med størst sandsynlighed påvirker kroppens reaktion på medicinen.  

”De tre procent er et gennemsnit. For nogle vigtige receptorer er tallet meget højere. For eksempel ses de relevante mutationer i 69 procent af alle mennesker i receptoren GLP1, som er målet for diabetesmedicin, samt i 86 procent af alle mennesker i receptoren CNR2, der bruges som mål for medicin til at lindre kvalme forårsaget af kemoterapi. Men vi kender naturligvis ikke alle menneskers genom, og disse skøn er derfor baseret på de data, der er tilgængelige,” siger Alexander Hauser.

Potentiel økonomisk byrde Forskerne bruger nu deres resultater samt data vedrørende de 279 GPCR-relevante lægemidler fra sundhedsvæsenet i Storbritannien til at vurdere, hvor mange penge der hvert år bliver brugt på medicin, som ikke har nogen effekt.

Et konservativt skøn er minimum 14 millioner pund om året, når de tager højde for de mange mennesker med mutationer i begge kopier af genet i vigtige dele af receptormålet.

”Forekomsten af og den potentielle effekt det har, at vi reagerer forskelligt på lægemidler, er et vægtigt argument for at lave yderligere forskning på området. Det er også et godt eksempel på, hvorfor personlig medicinering kan være vejen frem, selv når vi taler om helt almindelige lægemidler,” siger Hauser.

Læs hele artiklen: “Pharmacogenomics of GPCR Drug Targets”

 

Kontakt:

Alexander Hauser, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi alexander.hauser@sund.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder
Mathias Traczyk Tlf. 93565835 mathias.traczyk@sund.ku.dk