Studieleder for farmaci: Hvis vi skal gøre noget stort for Danmark, så... – Københavns Universitet

15. februar 2018

Studieleder for farmaci: Hvis vi skal gøre noget stort for Danmark, så...

Lektor Tommy Nørskov Johansen

SUND Kommunikation sætter for tiden fokus på fakultetets dygtige studieledere og deres inspirerende arbejde med at udvikle og tilrettelægge uddannelserne. Nu har vi talt med lektor Tommy Nørskov Johansen, som er studieleder på kandidat- og bacheloruddannelsen i farmaci.

Vi har spurgt ham:

Hvorfor er du den rigtige studieleder på farmaci?
”Jeg tror ikke, der findes én rigtig studieleder. Men jeg lægger sjæl i uddannelsen og er med til at tegne dens profil ved at prioritere ting, jeg synes er vigtige og rigtige. Og jeg har en passion for at have kontakt til unge mennesker og opleve, hvordan de udvikler sig fra de starter til de formes og løfter sig i løbet af uddannelsen. Det er noget af det vigtigste, man kan være med til. Men den rigtige studieleder er også noget, man bliver. Når man arbejder for at få en uddannelse til at spille som helhed, får man et overblik, få andre har.”

Hvad betragter du som din største succes som studieleder? ”Vi er ved at rulle en grundlæggende omlægning af farmaceutuddannelsen ud. Vi kalder den Farma 2020. Den handler bl.a. om at få de studerende til tidligere at reflektere over deres ønsker for tilrettelæggelsen af deres uddannelse. Vi har således nu indført, at 6. semester består af valgfag plus et bachelorprojekt. Det gør, at de studerende er nødt til at stoppe op og træffe beslutninger allerede på BA-delen. Det modner dem og skubber dem til at blive mere selvstændige. Valgene falder naturligt for mange, men vi har en del studerende, som skal støttes og stimuleres.  Det er måske for tidligt at sige, men jeg tror, at det vil vise sig at være en succes.”

Hvilke udfordringer oplever du ved dit arbejde som studieleder? ”Jeg har været studieleder i en årrække, og i min tid har jeg set en enorm udvikling, hvor politiske reformer og samfundsudvikling har givet et stort boom i, hvem der læser på universitetet. Det kan vi især mærke i den faglige spændvidde på første år. Mange har i starten brug for hjælp til at finde ud af, hvad det vil sige at læse. Nogle har et fagligt efterslæb fra gymnasiet. Måske er de også lige flyttet hjemmefra, har lang transporttid og er i chok over det høje ambitionsniveau. Det giver nogle overvejelser om, hvem man skal indrette undervisningen niveaumæssigt efter. Hvem er den primære målgruppe? Og hvordan man får stimuleret alle? Vi vil jo blive ved med at være en uddannelse med høje ambitioner, som udfordrer og talentudvikler. Og vi har færre ressourcer, end vi før har haft.”

Hvad har I gjort i forhold til de studerende, som har svært ved at følge med? ”Vi arbejder meget med motivation og med at få dem, der har brug for det, til at tage skeen i den anden hånd. Vi fik mulighed for at få KU-midler til didaktisk udvikling og har i efteråret kørt et forsøg med individuel feedback på første år. Hvis man som studerende får en dialog med en underviser og nogle gode råd, så er det jo med til at motivere en og reflektere over, hvad man kan gøre smartere. Vi har 240 studerende på en årgang, så det kræver til gengæld noget.”

Hvordan kan underviserne give individuel feedback til 240 studerende? ”I vores forsøg skulle de studerende udfylde et spørgeskema om, hvordan de arbejder og trives. Bagefter fik de tilbudt en faglig test. Over halvdelen af de studerende tog i mod den og sad klar til quizzen på Absalon. Baseret på det havde underviserne individuelle samtaler. Det har vi fået god respons på, og jeg vil meget gerne gå videre med det. Det handler ikke om – slet ikke for de studerende – bare at få ekstra på og løbe stærkere. Vi skal finde ud af, hvordan kan vi få det bedste af det her indlejret, så det bliver ressourceeffektivt og samtidigt giver et bedre læringsudbytte. Det kan være, at vi må prioritere det over andet, og vi er ikke i mål med en permanent løsning endnu. Jeg taler meget med de kursusansvarlige om, hvilke løsninger, de kan se sig selv i, så det kan blive implementeret godt.”

Hvordan forholder du dig til de krav, industrien og samfundet har til jeres kandidater? ”Vi har i mange år prioriteret at have en uddannelse med en tæt kontakt til arbejdsmarkedet og indrette os efter de kompetencer, der efterspørges. Det er en fornøjelse og en gave, at vi har en stor industri tæt omkring os, som gerne vil vores kandidater. Det er let for de studerende at få et studierelevant job og let for os at skabe gode relationer, så vi kan lave praktik- og specialeforløb forskellige steder. Vi har også talt med vores aftagerpanel om at lave en mentorordning med partnere i NGO’er og industrien, som vi allerede har mellem studerende og undervisere. Vi kan ikke bare læne os tilbage, fordi det kører godt nu. Det er vigtigt, at uddannelsen er trimmet til fremtiden.”

Hvordan ser forskningsfremtiden ud for dagens farmacistuderende? ”Hvis vi skal gøre noget rigtig stort for Danmark, så skal vi have stor variation i vores forskning og arbejde tværfagligt. Det skal vi lære vores studerende. Hvis vi fx skal finde nye lægemidler og leve af dem, så hjælper det ikke, at vi låser os inde i egen faglighed. Vi har brug for stærke, tunge talenter inden for et bredt felt og med forskellig baggrund. Inden for de sundhedsfaglige felter kan vi fx give rigtig meget til hinanden.”

Læs også:  PharmaSchool tager rekruttering til næste niveau