Adgang til Europas mest avancerede forskningsfaciliteter – Københavns Universitet

02. maj 2019

Adgang til Europas mest avancerede forskningsfaciliteter

HALOS

I sundhedsforskning og generelt inden for life science er der brug for at fastlægge molekylære strukturer af for eksempel kroppens proteiner. Det kan man gøre ved at observere, hvordan proteinerne spreder røntgenstråler, neutroner og elektroner. HALOS åbner mulighed for adgang til både de såkaldte synchrotroner, neutronkilder, frielektronlasere og til elektronmikroskoper.

Fire forskellige kæmpefaciliteter
HALOS, The Hanseatic League of Science, er et samarbejde mellem en række universiteter i Øresund-Kattegat-Skagerrak-regionen med fire kæmpestore og helt unikke forskningsfaciliteter: Synchrotronen MAX IV, neutronkilden ESS, frielektronlaseren European XFEL og elektronmikroskopicenteret ved DESY.  De kæmpestore faciliteter giver forskere mulighed for at undersøge atomer, proteiner og virus – alt der er helt småt og som ikke kan undersøges i selv store, avancerede mikroskoper. Hvor MAX IV og ESS ligger i Lund, er DESY og eXFEL placeret i Hamborg.

Parkinsons og proteinfibre 
Lektor Annette Langkilde fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi forsker i proteiners struktur og arbejder på at forstå, hvad der sker, når der dannes og ophobes såkaldte amyloidfibre i hjernen hos patienter med Parkinsons. I arbejdet med at forstå, hvordan fibrene opstår og spredes, kunne et såkaldt cross border research-projekt under HALOS give nyt perspektiv på den grundforskning, hun har fokus på:

"Jeg ser HALOS som en mulighed, hvor vi kan teste helt ny ideer eller metoder af. Som en slags pilotprojekt, der måske kan åbne for større projekter", fortæller hun og understreger, at der er lagt op til, at der søges om penge til afgrænsede projekter, der eksempelvis udspringer af anden forskning. Det kan være finansiering til en ph.d.-studerende, postdoc eller tekniker, der kan dedikere tid til nye problemstillinger eller metoder.

Annette Langkilde fortæller, at frielektronlasere eksempelvis giver mulighed for at undersøge, hvordan proteiners struktur forandrer sig over meget korte tidsintervaller. Man kan altså betragte og analysere dynamiske processer i proteiner. Det er muligt, fordi eXFEL genererer en meget intens og hurtigt pulserende stråling.

Arbejdet med selve forsøget på eXFEL kræver mange forskellige ekspertiser, og også den efterfølgende analyse af data er meget kompleks. Det kræver derfor, at man arbejder sammen i hold på tværs af fagligheder – ofte på tværs af grænser. Derfor kan netop HALOS give mulighed for at starte nye samarbejder omkring relevante problemstillinger.

KU ligger i et geografisk smørhul
I takt med, at der opstår flere life science-projekter på tværs af grænser i Skandinavien, er et samarbejde om de helt store forskningsfaciliteter i stigende grad vigtigt. Siden februar har HALOS udgjort et samarbejde, som blandt andet lægemiddelforskningen vil få stor gavn af. Generelt kan man også sige, at KU ligger optimalt geografisk i forhold til disse nye forskningsinfrastrukturer.   

Der kan søges midler til cross border research-projekter i HALOS' 1. ansøgningsrunde frem til 3. maj.

Gå til opslag

Der er også uddannelsesforløb, sommerskole og workshops i regi af HALOS.

Kort om HALOS

  • HALOS har fokus på innovation og overførsel af teknologier, forskermobilitet og at skabe forbindelser mellem virksomheder og forskningsfaciliteter
  • HALOS har et budget på 3,6 mio. EUR
  • HALOS består af aktører fra den akademiske verden, fra regioner, fra forskningsfaciliteter og industri
  • HALOS løber over tre år startende 1. februar 2019
  • Få mere information om HALOS hos professor Michael Gajhede, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (mig@sund.ku.dk), som er dansk HALOS koordinator og medlem af projektets styregruppe.

 

Af
SUND-komm