29. september 2020

Farma opruster den patientnære farmaci

Klinisk farmaci

Flere ældre betyder flere, som behandles med forskellige slags medicin på én gang. Behandlinger skal kunne tilpasses den enkelte, og sundhedsvæsenet får hårdt brug for medicineksperter. Nu skal en ny enhed styrke forskning og uddannelse i klinisk farmaci.

portræt af Charlotte Vermehren og Anne Byriel Walls stående i atrium på Nærre campus

Charlotte Vermehren, ansat på Klinisk Farmakologisk Afdeling og leder af Medicinfunktionen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og Anne Byriel Walls, klinisk farmaceut på Rigshospitalet, ansættes som lektorer i klinisk farmakoterapi. De vil sideløbende arbejde på hospitalerne.

Med deres ansættelser oprettes enheden Clinical Pharmacotherapy Cluster med Charlotte Vermehren i spidsen. Clinical Pharmacotherapy Cluster er et fælles initiativ mellem Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi og Institut for Farmaci.

Enheden skal forske i, hvordan helhedsorienterede medicingennemgange med inddragelse af patienters ønsker og biologiske data kan bruges til at forbedre behandlinger og livskvalitet. Sammen med Farmas andre forskere i patientnær farmaci (bl.a. social, klinisk, regulatorisk og datadreven farmaci) skal enheden sætte dagsorden på området og stå for undervisning og vejledning på uddannelsen i farmaci, så de færdige kandidater er klar til kliniske jobs.

"Min største ambition er at samle Farmas unikke kræfter på området, der spænder helt fra farmakologi og farmakoterapi til patientinvolvering og pharmaceutical policy, så vi udgør et stærkt, internationalt kompetitivt fællesskab. Vi skal styrke forskning og uddannelse i, hvordan vi behandler med lægemidler, og vi skal bygge bro til klinikken. Det skal bidrage til, at sundhedsvæsenet får mindre overmedicinering og færre medicineringsfejl" siger Charlotte Vermehren.

Farmaceuternes medicinekspertise skal komme flere patienter til gode
Klinisk farmaci og farmakoterapi, hvor lægemiddelfaglige kompetencer bringes i spil på hospitaler, er i rivende udvikling. Der er særligt sket en stigning i behovet for medicingennemgange af patienter og rådgivning af sundhedsprofessionelle. Antallet af kliniske farmaceuter ansat på sygehuse er steget med 78 procent siden 2008.
Samme udvikling slår igennem i de seneste undersøgelser af, hvad kandidater fra farmaci på KU arbejder med. Dimittendundersøgelsen fra 2018 viste for første gang, at flere cand.pharm.-dimittender ansættes i regionerne end på privat apotek.

"Det er afgørende, at universitetets forskning og uddannelse understøtter den udvikling. Vi har en af verdens bedste uddannelser i lægemidler, og den ekspertise skal komme patienterne mest muligt til gode. Det bliver kun vigtigere i takt med, at vi ser flere multisyge og samtidig har nye teknologiske muligheder for at tilpasse medicinen til den enkelte", siger professor Helle Waagepetersen, institutleder for Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Hvad skal farmaceuter på hospitaler?
Prognoserne siger, at hver fjerde dansker er over 65 år gammel i 2050. I dag har ca. hver anden dansker over 65 år mere end én diagnose. Det øger hyppigheden af tilfælde, hvor fx én læge giver medicin mod forhøjet blodtryk, en anden mod diabetes og en tredje mod gigt. Lægerne agerer med stor ekspertise ud fra de enkelte specialers guidelines, men patienten kan samlet ende med at tage store mængder forskellig medicin og opleve uforudsete bivirkninger.

Derfor er hospitalerne i stigende grad begyndt at ansætte farmaceuter til at tale med patienterne om deres samlede medicinering, bearbejde testdata og sparre med læger og sygeplejersker om tilrettelæggelse af behandlinger. Om det gør en forskel, skal Charlotte Vermehren og Anne B. Walls med flere forske i, men tesen er klar:

''Farmaceuter er lægemiddeleksperter på tværs af sygdomme og medicinske specialer. Det er vores spidskompetence, og lægemidler indgår i næsten alle behandlinger. Derfor ser jeg kliniske farmaceuter som dem, der kan bygge bro mellem patienten, lægerne, plejehjem og andre aktører i sundhedsvæsenet. Hvis vi kan samarbejde, inddrage patienterne og arbejde databaseret, så kan vi skræddersy mere effektive behandlinger til den enkelte”, siger Charlotte Vermehren.

Af Barbara Kjølbye Zinckernagel