Ny COVID-19-forskning skal finde mest sårbare grupper og konsekvenser for gravide
Hvem er de allermest sårbare grupper, når det kommer til COVID-19? Hvilke senfølger risikerer man at få, og hvilke risici er forbundet med at blive smittet med COVID-19 som gravid? De spørgsmål skal to nye forskningsprojekter på blandt andet Københavns Universitet forsøge at finde svar på.
COVID-19 pandemien er stadig i gang verden over. Det store antal smittede, syge og døde stiller store krav til forskerne om at finde ny viden om sygdommen. To nye projekter med forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved KU skal nu forsøge at gøre netop det.
Det ene projekt er ledet af professor Morten Andersen fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Her skal forskerne finde frem til risikofaktorerne for alvorlig COVID-19 og identificere de mest sårbare grupper med brug af data fra Danmark, Norge, Sverige og Skotland.
Professor Anne-Marie Nybo Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab er en af hovedkræfterne i det andet forskningsprojekt, der skal undersøge COVID-19 hos gravide. De vil blandt andet undersøge, om gravide har større risiko for at blive smittet med COVID-19, om sygdommen giver flere komplikationer under graviditeten, og om den påvirker barnets sundhed.
De to projekter har hver modtaget en bevilling på 10 millioner kroner fra NordForsk, det Nordiske Ministerråds forskningsstøtteprogram.
COVID-19 hos gravide
Mange lande har ud fra et forsigtighedsprincip inkluderet gravide på listen over mest sårbare grupper i forbindelse med COVID-19. Men sandheden er, at man stadig ikke ved specielt meget om, hvordan sygdommen påvirker den gravide kvinde eller barnet.
Derfor skal forskere nu undersøge grupperne med de gode sundhedsdata, der findes i de skandinaviske lande. Forskningsprojektet bliver ledet fra Folkehelseinstituttet i Norge, og Københavns Universitet spiller en nøglerolle.
”Gravide bliver beskyttet som en del af beredskabet i denne pandemi. Men vi har desværre stadig ikke særlig meget viden om hvad sygdommen betyder for deres kommende børn og om graviditeten betyder noget for COVID-19 forløb hos kvinderne. Det forsøger vi nu at lave om på ved at bruge register data fra tre skandinaviske lande, der har haft forskellige forløb med sygdommen,” siger Anne-Marie Nybo Andersen.
COVID-19 som sygdom
Meget af forskningen i COVID-19 handler om at udvikle nye behandlinger af sygdommen eller en vaccine. Men for at kunne håndtere pandemien, er det også vigtigt at forstå selve sygdommen, patienternes forløb og pandemiens afledte effekter i befolkningen som helhed.
Derfor skal en forskningsgruppe ledet fra Københavns Universitet nu bruge store mængder data for at kortlægge risikofaktorerne for at få alvorlig COVID-19 (hvor man ender på hospitalet, intensiv eller dør). Desuden vil de undersøge befolkningens lægemiddelforbrug og brug af sundhedssystemet.
”Vores kortlægninger af risikofaktorer skal gøre det muligt at blive mere præcise i vurderingen af, hvem der er mest sårbare – også når man ser på senfølger af sygdommen. Det er viden, der kan gøre håndteringen af sygdommen og pandemien bedre,” siger Morten Andersen.
Læs mere på NordForsk hjemmeside
Kontakt
Professor Anne-Marie Nybo Andersen
+45 30 28 04 62
amny@sund.ku.dk
Professor Morten Andersen
+45 35 33 35 06
morten.andersen@sund.ku.dk