Forskere får ny viden om smerte-signaler i hjernen
I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet kortlagt, hvordan en potent neuropeptid binder sig til en hjernereceptor, der er involveret i at forårsage menneskelig smerte. Forskerne forventer at mekanismen kan bruges som en ny farbar vej for smertestillende medicin.
Hurtig kommunikation mellem vores hjerneceller – eller neurotransmission, som det hedder – er meget vigtigt for at vores hjerne kan fungere ordentligt. Nogle af budbringerne i den form for kommunikation er neuropeptider, som er kemiske stoffer, der produceres i hjernen.
Nogle af de peptider er involverede i at forårsage følelsen smerte. I et nyt studie viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan neuropeptiden Big Dynorphin binder til en receptor, der er involveret i at sende smerte-signaler rundt i hjernen.
”Vi har kortlagt præcist hvor og hvordan Big Dynorphin binder til denne receptor, som kan bevirke, at et smerte-signal bliver sendt ind i kroppen. Big Dynorphin er det mest potente stof, der kan regulere denne receptor, som man har opdaget i kroppen. Og den smertestillende medicin vi bruger i dag, påvirker andre typer af receptorer. Det betyder, at vores opdagelse kan bane vejen for en ny type smertestillende medicin via denne receptor og potentielt undgå nogle af de typiske bivirkninger ved opioider,” siger forfatter til studiet, Stephan Pless, Professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.
Relevant ved inflammation og kronisk smerte
Det nye studie er offentliggjort i PNAS og det undersøger interaktionen mellem Big Dynorphin og receptorer, der hedder Acid-Sensing Ion Channel (ASIC). Forskeren har kortlagt interaktionen og signalerne med en lang række metoder.
De har manipuleret både peptiden og receptoren ved hjælp af teknologier som elektrofysiologi, genetisk kodede kryds-links og CRISPR. Normalt sker den biologiske interaktion i hjernen meget hurtigt, men deres metode har gjort dem i stand til at ”fange” interaktionerne og kortlægge dem.
”Vi ved at både receptoren og Big Dynorphin er op-regulerede i patienter med inflammation og kronisk smerte. Det betyder, at der er mange flere af dem end under normale omstændigheder. Og det kan – i teorien i hvert fald – føre til mere smerte og risiko for længerevarende negative effekter på hjernens sundhed. Det betyder, at vores resultater kan få betydning for disse sygdomme i forhold til lægemiddeludvikling,” siger førsteforfatter til studiet Dr. Nina Brain.
Potentiale for smertereduktion
Andre forskere har før vist, at hvis man sætter ASIC-receptoren ud af spil, har de været i stand til at reducere smerte i musemodeller. Det understreger de nye fund fra Københavns Universitets potentiale.
Forskerne ser frem til at kunne udnytte mekanismen farmakologisk i deres kommende studier. De håber på, at de kan finde relevante stoffer, som kan vise potentiale for smertereduktion til disse sårbare patientgrupper.
Læs hele studiet i PNAS: “Mechanism and site of action of big dynorphin on ASIC1a”
Kontakt:
Professor Stephan Pless
+45 23 64 90 66
stephan.pless@sund.ku.dk
Pressemedarbejder Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk